Så er forbrugerrepræsentanterne fundet til Stevns Spildevand
KLAR Forsyning har gennemført forbrugervalg og er nu klar til at offentliggøre navnene på de valgte forbrugerrepræsentanter, der indgår i Stevns Spildevands bestyrelse pr. 1. januar.
Fra den 4. december til den 10. december blev der afholdt forbrugervalg i KLAR Forsyning, hvor der skulle findes to forbrugerrepræsentanter og en suppleant til Stevns Spildevand.
Der var i alt tre kandidater, der stillede op, og valget resulterede i en bestyrelsespost til Bjarne Bladt Hansen og Leif Nielsen, mens Jan Østerskov Hansen blev valgt ind som suppleant.
De valgte kandidater indgår i bestyrelsen pr. 1. januar på lige vilkår med de øvrige bestyrelsesmedlemmer.
Du kan se en præsentation af de valgte kandidater på klarforsyning.dk.
Der blev i alt afgivet 289 stemmer. Det svarer til en stemmeprocent på 2,7 %.