Gebyr for affaldsordning
Du betaler et årligt gebyr for din affaldsordning i Greve Kommune. Affaldsgebyret for din husstand afhænger af den affaldsordning, du er tilmeldt.
Alle husstande i Greve Kommune betaler for at være en del af kommunens affaldsordningen.
Tidligere har du i Greve Kommune betalt dit affaldsgebyr gennem din ejendomsskattebillet.
Fra 2024 overtager KLAR Forsyning opkrævningen af affaldsgebyret for Greve Kommune. Fremover vil du som borger i Greve derfor betale dit affaldsgebyr direkte til KLAR Forsyning.
Dit affaldsgebyr opkræves halvårligt sammen med spildevand. Den første regning modtager du i februar/marts.
Det betaler du gebyr for
Som grundejer har du ansvaret for, at du er tilmeldt de korrekte renovationsordninger. Alle husstande i Greve Kommune skal være tilmeldt og betale gebyr for:
- Dagrenovation (rest- og madaffald)
- Genbrug
- Storskrald og haveaffald
- MiljøCenter Greve
- Administration og planlægning
Der er forskellige affaldsordninger alt efter hvilket boligområde, du bor i. Gebyret for din husstand afhænger af, hvilke affaldsordninger du har mulighed for at benytte.
Den enkelte husstand har normalt ikke ret stor mulighed for at ændre på affaldsordningerne, fordi ændringer typisk kræver en samlet aftale for et helt boligområde, f.eks. en grundejerforening.
Gebyrblad for 2023
Her kan du se gebyrblad 2023 for Greve Renovation A/S.
Gebyrerne er, hvor ikke andet er angivet, pr. år.
Gebyrblad for 2024
Her kan du se gebyrblad 2024 for Greve Renovation A/S.
Gebyrerne er, hvor ikke andet er angivet, pr. år.
For virksomheder
Virksomheder, som ønsker at komme af med deres affald, kan tilmelde sig MiljøCenter Greve. Du har som virksomhed to valgmuligheder for tilmelding til MiljøCenter Greve: årsabonnement eller klippekort. Læs mere om tilmelding og gebyr her:
Erhvervsvirksomheder, som genererer affald svarende til en husholdning, kan også vælge at få en indsamlingsordning via Greve Kommunes husholdningsindsamling. Læs mere om tilmelding og gebyr her: