Logget ind som:
Kundenr.:
1. maj 2022 – 31. januar 2026

Modernisering af Mosede Renseanlæg

Mosede Renseanlæg i Greve Kommune skal snart gennemgå en omfattende ombygning og renovering. Arbejdet forventes afsluttet i 2026.  

Dronefoto af Mosede Renseanlæg i Greve i efterårsfarver

Mosede Renseanlæg modtager spildevand fra alle husstande i Greve Kommune. Renseanlægget kan modtage og behandle op mod 4.800.000 liter spildevand i timen. 

Renseanlægget blev bygget i 1956. Siden har renseanlægget løbende gennemgået mindre reparationer, men nu er tiden inde til en større renovering. 

Driften af renseanlægget vil blive opretholdt i hele anlægsperioden.

Det skal der ske

Spildevandsrensningen skal moderniseres og gener fra lugt og måger skal mindskes.

Ombygningen af Mosede Renseanlæg vil bl.a. involvere:

  • Modernisering af spildevandsrensningen og iltningsprocessen. Gamle biofiltre skal rives ned, og der skal nye bundbeluftere i procestankene.
  • Behandling og håndtering af slam skal optimeres.  
  • Minimere de nuværende gener med lugt og måger ved at overdække de eksisterende tanke med grønne sedumtage samt rense for lugt.
  • Dele af renseanlægget åbnes op for offentligheden i form af stisystemer og grønne områder, som vil være åbent døgnet rundt, samt en læringszone, som vil være åbent for planlagte besøg inden for almindelig arbejdstid. Det kan du læse mere om her: 
Mosede fort oppe fra

Få mere viden om projektet og følg med i den løbende planlægning på siden her.

Tidsplan

  • 2022-juni 2023: Detailprojektering 
  • Slut-2023: I slutningen af 2023 forventer vi at igangsætte udbud for at finde entreprenøren til anlægsarbejdet 
  • 2024: Anlægsarbejdet forventes at gå i gang i foråret 2024
  • 2026: Ombygningen af Mosede Renseanlæg forventes afsluttet